Esbjergs forenede Fanscene er en frivillig forening stiftet d. 06.06.2024 på intiativ fra de bærende kræfter fra den stemningsaktive fanscene.
Efter et længere tilløb er vi kommet til den konklusion, at der er brug for en forening til at varetage fansenes interesser. Dette er med henblik på at give fanscenen og fankulturen omkring EfB, de bedste forudsætninger for at udvikle sig.
Foreningen er ikke en fanklub, men et samlingspunkt for fans der vil fremme udviklingen for den stemningsaktive fanscene, og opbakningen til Esbjerg forenede Boldklubber. Foreningen vil arbejde for at ALLE EfB fans får de bedst mulige forhold, samt at de forskellige fanprofiler bliver engageret og aktiveret.
Vi vil støtte alle ideer og tiltag der kan være med til at hæve engagementet og tilhørsforholdet til EfB, både på og udenfor kampdage!
Foreningens formål lyder som følgende: “Foreningen ønsker at støtte og fremme ideer og tiltag, der giver Esbjerg forenede Boldklubber (EfB) den bedst mulige opbakning, samt at udbrede og fremme interessen for EfB og fanmiljøet.”
Foreningens vedtægter kan læses her:
Bestyrelsen valgt på den stiftende generalforsamling d. 06.06.2024:
Christoffer Holdensen – Formand
Kontakt: ch@esbjergsforenedefanscene.dk
Morten Rasmussen – Kasserer
Kontakt: mmr@esbjergsforendefanscene.dk
Emil Pedersen – Suppleant for kasserer
Søren Lyngvig – Bestyrelsesmedlem
Mathias Hansen – Bestyrelsesmedlem
Daniel Hostrup – Bestyrelsesmedlem
Jacob Knudsen – Bestyrelsesmedlem
Bliv medlem af Esbjergs forenede Fanscene
Medlemmer af foreningen får mulighed for at deltage i udvalgsarbejde, sociale arrangementer, samt præge hvilke tiltag foreningen skal støtte.
Derudover er dit kontingentbidrag en uvurderlig støtte for den videre udvikling af foreningen og den esbjergensiske fanscene.